Vi har vores egen hytte, som hedder "Eremitten," og den ligger i Hjortekær i Lyngby. Vi er rigtigt dejligt beliggende, for der er kun få hundrede meter til både Mølleåen og Dyrehaven. Det har den meget store fordel, at vi altid har nem adgang til naturen, og vi derfor snildt kan bestemme os for at gå i skoven en mødeaften uden at have planlagt det forud.
Hyttens adresse er Lundtoftevej 256-258, men den egentlige indgang til hytten er fra den anden side. På vej fra rundkørslen på Eremitageparken/Vejporten ind mod Netto står der på højre side et stort skilt, der viser af til "Eremitten." Kigger du på Kraks Kort er det 107 J6-K6.
Hytten ligger på en stor naturgrund, hvor en stor del af vores aktiviteter også foregår, og den velegner sig fortrinligt til både at slå telt op og grave fedtfælder. Til de yngste børns store fornøjelse er der også en lille legeplads lige ved siden af hytten.
Parkering i forbindelse med aflevering og hentning af spejdere foregår på parkeringspladen ud for eremitageparken nr. 373 og 375, så man ikke kører i bil der hvor spejdernes færdes med deres cykler mm.