Troppen er for spejdere der går i 6.-9. klasse. Det vil sige at man er i alderen 12-15år.
I troppen arbejder man lidt anderledes end i de andre grene. Der er i en gruppe, en patruljeleder og 1 (evt. 2) patruljeassistent(-er) som sammen har ansvar for patruljen. Det er med andre ord ikke lederne som er ansvarlige for de ugentlige møder, men patruljen selv. Tropsledelsen kan også hjælpe til med vejledninger.
I fællesskab bliver patruljen enige om hvilke aktiviteter de gerne vil lave i løbet af den næste tid. Det er nogle gange et forløb som kan afsluttes med et mærke. Det kunne fx være et legeforløb, hvor man bygger drager, afprøver nye lege og holder et legemøde for nogle af de andre. Andre mødeaktiviteter kan være at planlægge løb for juniorerne, pakke til ture, lave bål osv. Der er også plads til hygge, sjov og leg på alle møder.
I troppen tager vi også på forskellige ture i løbet af året. Nogle ture er patruljeture, hvor de daglige ledere er ikke med, andre er tropsture, hvor lederne har planlagt en del af aktiviteterne. I skolernes sommerferie tager vi på sommerlejr, det kan både være alene for dem i troppen, men kan også være samlet med resten af vores gruppe ( mikro,mini,junior) Det er meget forskelligt, hvad der sker og hvor turen går hen, da det både kan være indlands eller udlands.
Det ugentlige møde er mandag kl. 17.30.-19.30 Har du lyst til at være med kan du møde op en mandag så send en mail til en af lederne omkring din deltagelse, så vi ved at du kommer.
Er du forhindret i at møde op til et møde, så husk at melde afbud til Vicky via sms.