I Eremitage Gruppe kunne vi ikke ønske os en bedre placering. Natur og friluftsliv er en vigtig del af spejderarbejdet, og da vi nærmest er placeret midt i naturen, er det ikke svært at drage fordel af den.
Vi er så heldige, at vores hytte ligger på en dejlig naturgrund, som til daglig er med til at skabe rammen om spejderarbejdet. Skal vi prøve at rejse telt eller lave en bålplads, så kan vi gøre det lige uden for døren. Vi har også en stor bålplads med siddepladser rundt omkring, og denne er naturligvis rammen om flere arrangementet i løbet af året.
Og vi skal knap forlade grunden for at finde anden natur. Både Mølleåen og Dyrehaven ligger få hundrede meter fra vores hytte, og det er naturligvis også noget, vi drager fordel af. Naturens nærhed giver os også den frihed, at vi uplanlagt har mulighed for at tage børnene med ud i naturen i forbindelse med aftenmøderne, for det tager kun få minutter at nå hen til den.
Mølleåen er knap 30 km lang og udspringer ved Bastrup Sø. Det samlede fald er utrolig stort, og Mølleåen var derfor også tidligere grundlaget for at drive en lang række vandmøller, og Mølleådalen har ikke overraskende engang været det vigtigste industriområde i Danmark.
Dette har naturligvis ændret sig, og i dag er Mølleådalen et utroligt dejligt område fra Furesøen og hele vejen ud til Øresund.
Dyrehaven som også ligger inden for få hundrede meter fra vores hytte, giver også mange gode natur oplevelser da den er nem at komme til og byder på mange spændene oplevelser. Vi har altid muligheden for at tage en tur forbi uden at det behøver en planlæggelse før mødet. Om det er sommer eller vinter, så har naturen mange former og nuancer at byde på, så det er altid et besøg værd.